Vores arbejde
Uenighed er hjørnestenen i vores demokrati. Hvis vi var enige om alt, ville vi ikke have brug for demokratiet! Erkendelsen af uenighed kræver samtale, nysgerrighed og selvindsigt.
Fredens Hus vil styrke dialogen på tværs af tro og livstolkninger. Vi tror på at mangfoldighed er en berigelse af, og en forudsætning for et sammenhængende og demokratisk samfund. Når vi mødes i samtale om tro og livssyn giver det håb for en verden som har brug for fred.
"Dialog på tværs af tro og religion foregår alverdens steder i vores samfund, i skoler, børnehaver, på plejehjem og på hospitalet. Når vi er i den sårbare samtale sammen, så bliver vores verden større og mere mangfoldig og der kommer flere farver på. Vi vil gerne give redskaber til hvordan samtalerne forløber på den gode måde. Så at samtalerne opbygger vores fællesskab, udbygger vores empati og forståelse for hinanden; At vi sammen gør vores verden bedre."
Niels Hviid - formand for Fredens Hus og præst i Gellerup Kirke.
Vores aktiviteter:
- Dialogworkshops: Fredens Hus tilbyder dialogworkshops, hvor mennesker med forskellige tro og livssyn kan mødes og lære hinanden bedre at kende gennem samtale og fælles aktiviteter.
- Dinner and dialogue: Vi afholder dialogaftener i Gellerup, hvor vi sætter fokus på et relevant og aktuelt tema og går i dialog om hvordan vi se på dette på tværs af tro og livssyn.
- Et udviklingssted for forskning: Vi kvalificerer dialogen gennem følgeforskning, der inddrager "best practices" udefra og reflekterer over vores egne praksisser indefra.
- Dialogpiloter: I samarbejde med den kommunale ungdomsskole, diakonhøjskolen og professionsbacheloren kristendom, kultur og kommunikation uddanner vi unge i dialog.
- Skole-dialog: Vi sætter dialog på skoleskemaet gennem dialogværksteder for udskolingen i folkeskolen.
- Besøg: Vi tager imod besøg i kirke og moské fra skoler, uddannelsessteder, højskoler mv.
- Dialoggrupper: Vi mødes regelmæssigt i faste, mindre grupper og taler om tro og livssyn
- Dialog to go: Vi snører vandreskoene og går i én time med et samtalekort, to og to.