Besøg i Gellerup Kirke og Fredens Hus
I Fredens Hus åbner vi vores døre for besøg fra skoler, uddannelsessteder, kirker og andre lignende institutioner, fordi vi mener at dialog om tro, religion og livssyn er en vigtig ressource i den demokratiske opbygning af vores samfund.
Besøg Fredens Hus
Når I besøger Fredens Hus vil vi først og fremmest gerne give vores gæster en erfaring af at være i et trygt rum, hvor vi kan være nysgerrige på hinandens og egen tro og livssyn. Rammen for besøget er Gellerup Kirke, hvor jeres vært, vil fortælle om stedet og om Fredens Hus, om hvordan vi arbejder med dialog, og hvordan vi kan mødes om vores forskelligheder. I løbet af besøget laver vi en række lytte- og samtaleøvelser, som introducerer deltagerne til dialog i praksis. I øvelserne inviterer vi til dialog om aktuelle temaer som ytringsfrihed, religionsfrihed, tro og livssyn.
De praktiske detaljer
Et besøg varer typisk 1,5 time og kan oplagt suppleres med at spise frokost på et af de lokale spisestedet. Vi tager imod op til 30 gæster pr. besøg. Hvis I er flere end 30, må I meget gerne kontakte os, så finder vi en løsning. Prisen for et besøg er 1000 kr.
Kontakt Margrethe A. Vestergaard, hvis I er interesserede i at planlægge et besøg i Fredens Hus. Margrethe(at)fredenshus.org